Paragraf 85 støtte

Hvad er støtte efter servicelovens § 85?

Servicelovens § 85 danner rammen om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Den konkrete indsats bliver ikke ens for alle. Omfang, mål og indhold beror på kommunens afgørelse og den enkelte borgers aktuelle situation.

I praksis kan socialpædagogisk støtte blandt andet handle om at skabe overblik over dagen, gennemføre nødvendige aftaler, vedligeholde færdigheder, forstå beskeder, håndtere skift eller få støtte til kontakt med relevante myndigheder og samarbejdspartnere. For nogle er behovet afgrænset til bestemte dele af ugen. For andre er der brug for et mere sammenhængende forløb med faste medarbejdere, tydelige aftaler og genkendelige arbejdsgange.

Støtten skal ikke overtage hele hverdagen. Den skal så vidt muligt hjælpe borgeren med at deltage, træffe valg og bruge egne ressourcer. Derfor tilrettelægges opgaverne med blik for, hvad borgeren allerede kan, hvad der kan gennemføres med støtte, og hvor der fortsat er behov for, at en medarbejder skaber struktur eller hjælper situationen videre.

Støtten kan foregå flere steder

Paragraf 85-støtte forbindes ofte med bostøtte i egen bolig, men ydelsen er ikke alene knyttet til et privat hjem. Borgerens hverdag kan være organiseret på mange måder, og støtten kan efter aftale indgå på botilbud, i opgangsfællesskaber, under ledsagelse til aktiviteter eller i andre sociale rammer, hvor de fastsatte mål skal arbejdes med.

Det afgørende er, at støtten giver mening dér, hvor udfordringen opstår. Hvis borgeren eksempelvis har svært ved at komme afsted til en aftale, er det ikke altid tilstrækkeligt kun at tale om den hjemme ved køkkenbordet. Der kan være behov for forberedelse, transport eller ledsagelse og efterfølgende støtte til at forstå og fastholde det aftalte. På et botilbud kan indsatsen i stedet være tæt forbundet med struktur, aktiviteter, relationer og samarbejdet med stedets faste personale.

Struktur uden at gøre borgeren passiv

En tydelig struktur kan mindske uoverskuelighed, men strukturen skal være anvendelig for den enkelte. Nogle profiterer af en fast dagsplan, korte beskeder og én opgave ad gangen. Andre har først og fremmest brug for hjælp til at komme i gang, holde pauser eller afslutte en aktivitet, inden kravene bliver for store.

Medarbejderen kan støtte borgeren i at dele en opgave op i mindre trin og skabe en rytme, som kan gentages. Det kan være i forbindelse med indkøb, oprydning, måltider, økonomiske hverdagsopgaver, fritidsaktiviteter eller kontakt til andre. Målet er ikke en bestemt skabelon, men en hverdag, som opleves mere forståelig og håndterbar for borgeren.

Hvem kan have gavn af indsatsen?

Målgruppen kan være voksne med psykisk sårbarhed, udviklingshandicap, autismespektrumforstyrrelser, kognitive vanskeligheder, dobbeltdiagnoser eller længerevarende sociale problemstillinger. En diagnose kan være relevant viden, men den fortæller ikke i sig selv, hvilken støtte der virker. To mennesker med samme diagnose kan have vidt forskellige ressourcer, erfaringer og behov.

Derfor ser vi på den konkrete hverdag: Hvilke situationer bliver svære? Hvad skaber ro eller motivation? Hvilke færdigheder ønsker borgeren at fastholde? Og hvilke aftaler har kommunen og borgeren allerede formuleret? Den afklaring er vigtig, fordi socialpædagogisk støtte både skal være fagligt begrundet og praktisk anvendelig.

Der kan også være perioder, hvor et eksisterende tilbud har brug for ekstra socialpædagogisk kapacitet omkring en borger. Her kan en socialpædagogisk vikar eller et fast, mindre team understøtte kontinuiteten inden for den aftalte opgave. Det sker i samarbejde med borgeren, den kommunale myndighed og de relevante medarbejdere omkring forløbet.

Relation, forudsigelighed og faglige grænser

En stabil relation kan gøre det lettere at tage imod støtte. Derfor kan genkendelige medarbejdere og klare aftaler være vigtige, særligt når borgeren har vanskeligt ved skift, mange kontaktpersoner eller uklare forventninger. Medarbejderen skal være nærværende og tydelig uden at blive privat eller overtage beslutninger, som tilhører borgeren, kommunen eller andre fagpersoner.

Støtten kan omfatte guidning, motiverende samtaler, praktisk deltagelse og hjælp til at forebygge, at en situation låser sig fast. Den er ikke en erstatning for sundhedsfaglig behandling, myndighedsafgørelser eller akut beredskab. Hvis der opstår spørgsmål om medicin, behandling eller ændringer i bevillingen, skal de håndteres af de ansvarlige fagpersoner og myndigheder.

Samarbejde og opfølgning omkring forløbet

Et godt støtteforløb kræver en fælles forståelse af opgaven. Før opstart afklares de aftalte mål, de praktiske rammer, relevante hensyn og kontaktveje. På et botilbud skal indsatsen kunne hænge sammen med husets øvrige arbejde. I eget hjem skal borgerens privatliv, grænser og selvbestemmelse respekteres. Ved aktiviteter uden for boligen skal roller og ansvar ligeledes være tydelige.

Observationer og dokumentation bør være relevante for de mål, der arbejdes med. Det kan eksempelvis være udvikling i fremmøde, gennemførte aktiviteter, behovet for guidning eller forhold, der gentagne gange gør hverdagen vanskelig. Opfølgningen bruges til at vurdere, om støtten fortsat er meningsfuld, om noget skal justeres, eller om målene bør drøftes med den ansvarlige myndighed.

Vi lover ikke et bestemt resultat på forhånd. Menneskers liv og behov ændrer sig, og socialpædagogisk arbejde kræver løbende vurdering. Vores opgave er at levere en rolig, tydelig og fagligt funderet indsats inden for den aftalte ramme og at bidrage til et samarbejde, hvor borgerens værdighed, deltagelse og konkrete støttebehov er i centrum.